Sortmundet kutling

Der er en del, der spørger til denne invasive fisk, og gerne vil være med til at spise den. Her er et svar, vi lige har givet på mail idag:

Ja, den kære (eller rettere grumme) sortmundede kutling. Den skal da virkelig bekæmpes. Det er vi helt enige om :-)

Men, vi køber jo kun den hele fisk ind på Hanstholm Fiskeauktion, så vi ved, at kvaliteten i orden, inden vi begynder at håndfiletere den.

Desværre (nej heldigvis :-)) er kutlingen ikke en fisk, der er her (endnu da), så vi har faktisk aldrig haft lejlighed til at købe den.

De har forsøgt diverse ting (for 6 millioner kroners tilskud) for at udnytte fisken, og de har opgivet den som filet, da den simpelthen er for lille. Og det, de nu taler om, er renset kutling, som de smider i en separationsmaskine. Og fisk, der behandles på den måde, har vi ikke gode erfaringer med (sådan laves supermarkedsfarsen nemlig), men vi afventer/følger naturligvis, hvad der sker på området, men lige nu og her er det ikke en fisk, vi kan få fingre i.

Husk, vi lægger ikke så mange nyheder op her på hjemmesiden mere, men det gør vi til gengæld ofte på Facebook.